Det kan være dyrt ikke at være forberedt på asbest i en bygning, fordi arbejdet må stå stille, mens man foretager undersøgelser og udfører asbestsanering. Asbest kan give kræft, og derfor skal arbejdet planlægges og tilrettelægges, så ansatte ikke kommer i kontakt med det. Ved den mindste mistanke om asbest skal arbejdet udføres som asbestarbejde.
Forundersøgelser for asbest skal udføres for at skaffe den nødvendige viden om, hvor der findes asbest i en bygning, før nedrivning, renovering, reparation eller vedligehold sættes i gang.
Inden arbejdet gå i gang, skal det sikres, at der ikke er risiko for udsættelse for asbeststøv under arbejdet. Det kan derfor være nødvendigt at fjerne asbestholdige materialer, asbestrengøre eller indkapsle asbesten, og indkapslet asbest skal skrives ind i en journal og tydeligt afmærkes. Der er særlige krav til håndtering og bortskaffelse af asbestaffaldet.
En forundersøgelse skal altid omfatte screening og prøvetagning, der hvor arbejdet skal udføres. Hvis screeningen viser, at arbejdsområdet ikke kan indeholde asbest grundet byggeår m.m., er prøvetagning ikke nødvendig.
En screening udføres som grundlag for at beslutte, hvor og hvad der skal tages prøver af. En screening kan f.eks. omfatte:
- Visuel gennemgang
- Undersøgelse af bygningens alder og historik, herunder brug af materialer og senere renoveringer
- Spørg ansatte i bygningen, tidligere og nuværende ejere
Ved prøvetagning forstås:
- Destruktiv prøvetagning af både overflader og skjulte bygningsdele, som ikke umiddelbart kan identificeres som asbest. Prøverne sendes til analyse i et laboratorie. Det afhænger af typen og omfanget af byggeprojektet, samt af tilgængelig viden om bygningen, hvilke og hvor mange prøver det er relevant at tage.
- Hvis der er tvivl om kvaliteten af rengøringen, kan den visuelle kontrol suppleres med en geltapeprøve for test for asbeststøv. Geltapeprøver udføres kun, hvis der efter rengøring inkl. udluftning ikke visuelt kan konstateres støv på vandrette flader, kanter m.v. Kan der visuelt konstateres støv, materialestumper og lignende skal rengøring og udluftning gentages. Luftprøver, der foretages, efter at eventuelt støv er hvirvlet op, kan også være nyttige i forbindelse med kontrol af rengøring til at konstatere om der er frie asbestfibre i luften.
Eksempler på asbestfund ved forundersøgelser
Billede 1b
Billede 1a
I en bygning fra 1970 fandt man asbest i de udvendige fuger mellem betonelementerne og omkring vinduerne. For at undersøge, om der var asbest i de indvendige fuger, tog man prøver. Man fandt ikke asbest i fugerne. Til gengæld var der bygget en asbestplade ind i væggen mellem den udvendige betonsøjle og den indvendige betonvæg. Asbestpladen var bygget ind som brandsikring og for at udfylde hullet mellem den udvendige søjle og den indvendige væg.
Den blev kun fundet, fordi man ville undersøge noget andet.
Billede 2b
Billede 2a
I en bygning fra 1970 blev der taget prøver af fliseklæb i et badeværelse. Fliseklæben viste sig at indeholde asbest. Se billede 2a og 2b.
Billede 3b
Billede 3a
I en anden del af bygningen tog man prøver af fliseklæben i et andet badeværelse. Her fandt man ikke asbest i fliseklæben. Se billede 3a og 3b.
Det viste sig, at det andet badeværelse var etableret, efter at institutionen var opført og taget i brug. Her var der ikke asbest.
Det var ikke muligt med øjet at se hvilken fliseklæb, der var asbest i.
Da en bygning fra 1970 skulle nedrives, fik bygherrens rådgiver at vide, at bygningen var asbestsaneret. De efterfølgende forundersøgelser viste, at der var asbest mange steder i bygningen i fuger, fliseklæb, spartel, tagpap m.m.
Det viste sig, at det kun var de gamle asbestlofter, der var saneret, men at alt andet asbest var urørt.
Før et nedrivnings- renoverings- reparations- eller vedligeholdelsesarbejde påbegyndes, skal det undersøges hvilke materialer, der kan indeholde asbest. Forundersøgelser skal udføres i de tidlige faser af byggeprojektet, så der kan tages højde for asbestforekomsterne allerede i projekterings- og udbudsfasen.
I nogle tilfælde kan adgangen til de bygningsdele, der skal undersøges, være begrænset, f.eks. fordi der fortsat er beboere eller ansatte, som har deres gang i bygningen. Så kan det være problematisk at nedbryde overflader og udtage prøver, før projektet er mere fremskredent. I de tilfælde må man basere sine forundersøgelser i de tidlige faser på det, man kan se ved visuel gennemgang og finde i historisk materiale. Ved den mindste mistanke om asbest skal arbejdet udføres som asbestarbejde.
Det skal lægges ind i udbudsmaterialet, hvem der afholder udgifter til at foretage destruktive undersøgelser, udarbejde endelig forundersøgelsesrapport og fjerne asbesten. Hvis asbesten ikke er opdaget, inden byggeprocessen går i gang, skal det undersøges så tidligt som muligt i byggeprocessen.
Ved mindre serviceopgaver, som fx reparation, vedligehold og installation, skal forundersøgelsen omfatte de dele af arbejdspladsen, hvor opgaverne skal gennemføres. Forundersøgelsen kan foretages på baggrund af bygherrens viden og/eller analyser.
På byggepladser, hvor mindst to virksomheder forventes at udføre arbejde samtidig, er det bygherren, der har ansvaret for, at forundersøgelser bliver udført, men det er bygherrens rådgiver, der forventes at have den nødvendige viden om asbest i bygninger før 1990. Ved udarbejdelsen af projektmaterialet skal bygherren i samarbejde med den projekterende og med inddragelse af arbejdsmiljøkoordinatoren beslutte, hvilke forundersøgelser der er relevante at udføre.
Bygherren har pligt til at oplyse om kendt viden om asbest i bygningen. Ved mindre serviceopgaver som fx reparation, vedligehold og installation i private boliger, er det vigtigt som udførende håndværker at spørge bygherren, som ofte er bygningsejeren, om bygningens alder, evt. renoveringer og viden om asbestforekomster. Desuden at være opmærksom på, hvad der kan være tegn på asbest, så man kan tage de nødvendige forholdsregler. Ved mindre serviceopgaver er det arbejdsgiveren for de ansatte, der skal udføre opgaven, som skal sikre forundersøgelser af, hvor der er anvendt asbest eller asbestholdigt materiale på dele af arbejdspladsen, hvor opgaverne gennemføres.
Ved en forundersøgelse for asbest er det vigtigt at tage stilling til:
- Bygningens alder. I bygninger opført før 1990 er der risiko for, at der findes asbest et eller flere steder.
- Om bygningen er renoveret? Hvilke dele af bygningen og hvornår? Er oprindelige materialer helt eller delvist fjernet, eller er de indkapslet under andre materialer?
- Historisk materiale, journal for reparation og vedligehold, tegninger og viden fra brugere af bygningen både om bygningens opførelse og senere renoveringer.
- Viden om bygningsdele og –materialer, der kan indeholde asbest. Oplysninger om materialernes udbredelse, karakteristik af form og farve samt produktnavne findes i asbest-huset.
- Hvor mange prøver og hvilke, der er nødvendige for at få et retvisende billede af asbestforekomsterne i bygningen.
- Om udredningen er vanskelig, og man har brug for at kontakte en rådgiver.
Der skal altid følges op med yderligere forundersøgelser ved væsentlige projektændringer, hvor der kan opstå kontakt med asbest, som ikke blev undersøgt i første omgang.
Når der foreligger en rapport med resultatet af forundersøgelserne, bør rapporten indgå i udbuddet.
Billede 4
En visuel gennemgang af taget på en bygning viste, at der var to forskellige slags tagplader. Ved prøvetagning og analyse blev det konstateret, at kun den ældste slags indeholdt asbest. Det viste sig, at den yderste række tagplader var blevet skiftet i forbindelse med en stormskade. Derfor indeholdt de nye tagplader ikke asbest.
Prøvetagningen skal foretages af personale med de nødvendige kvalifikationer. Dvs. af personer, der har forstand på asbest, ved hvor det typisk forekommer, og som kender risikoen. Prøvetagning og analyse skal foretages efter egnede, anerkendte metoder, og være repræsentativ i forhold til det, som er formålet med forundersøgelsen. Dvs. at belyse, hvor asbesten findes, og hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så der ikke er risiko forudsættelse for asbest.
Prøver kan udtages ved at brække eller skære et lille stykke af materialet. Det kan også være smuld fra et borehul eller en rørisolering.
Vælg prøvetagningsmetoden, så støvudvikling begrænses. Undgå at bruge maskiner. Sørg for god hygiejne ved prøvetagningen, så der ikke er risiko for at forurene prøverne.
Prøvetageren skal anvende handsker ved prøvetagningen. Hvis prøvetagningen forventes at afgive støv, skal prøvetageren desuden anvende støvafvisende arbejdstøj og åndedrætsværn med P2-filter. Er der risiko for støvdannelse ved prøvetagningen, fjernes det med en H-mærket støvsuger, som også anvendes ved den efterfølgende rengøring.
Prøvestedet skal indkapsles ved en forsegling efter prøveudtagningen, så der ikke sker forurening af omgivelserne. Se billede 3. Hvis der er frigivet støv, skal området rengøres.
Billede 5
Prøvetagning to steder på varmerør, hvoraf det ene efterfølgende er indkapslet ved en forsegling. Det er vigtigt at skære helt ind til røret, så man er sikker på, at der ikke er asbestholdig isolering under en mineraluldsisolering el. lign. Se også eksempel 5.
Vær opmærksom på, at der altid vil være tale om stikprøver, så selvom der er taget prøver i en bygning, kan man støde på asbest, som ikke er fundet ved prøvetagningen. Hver prøve lægges i en ren, ny plastpose, der mærkes med angivelse af:
- materialetype (fx vinylgulv med lim, undergulv og afretningslag)
- prøvetagningssted (fx entregulv i lejlighed A)
- bygningens alder
- produktnavn (hvis det er muligt)
- prøvetagerens navn
Jo mere detaljeret prøven er beskrevet, jo bedre kan man bestemme omfanget af asbestforekomsten. Hvis der f.eks. er asbest i afretningslaget under et vinylgulv, vil man finde asbestfibre både i undergulv, lim og vinylgulv. Se billede 4. Derfor er prøvebeskrivelsen afgørende for, at man i laboratoriet kan bestemme hvilket lag, der er kilden til asbest. Hvis der er flere generationer af gulve ovenpå hinanden, vil det også hjælpe bestemmelsen, hvis man tidsmæssigt kan bedømme alderen på de enkelte lag.
Billede 6
Asbest i afretningslag under linoleum.
Den efterfølgende analyse af prøverne skal foretages af et akkrediteret laboratorium. Analyser kan foretages relativt hurtigt (normalt inden for 24 timer).
Billede 8
Billede 7
Ved prøvetagning af rørisoleringen i en varmekælder, blev der ikke fundet asbest, hverken i rørbøjningerne, på de lige stykker eller i pappet udenom. Da man brød igennem isoleringsmaterialet ind til røret på de lige strækninger, opdagede man et nyt lag isolering helt inde ved røret. Ved en ny prøvetagning blev der fundet asbest i det.
Viden om, at der forekommer asbest i et byggeri, er kun nyttig, hvis den gives videre til dem, der skal planlægge og udføre arbejdet.
Derfor skal man som bygherre, projekterende eller rådgiver sikre sig, at viden om asbest når frem til de personer, der skal planlægge og udføre arbejdet. Det er ligeledes afgørende, at arbejdsmiljøkoordinatoren inddrages i alle overvejelser og beslutninger vedrørende asbestundersøgelser, og får kopi af undersøgelsesrapporterne som grundlag for at udarbejde og ajourføre plan for sikkerhed og sundhed.
Resultatet af forundersøgelserne skal være tilgængelige på arbejdsstedet for de ansatte.
Hvis der indgår fotos eller tegninger over asbestforekomster i rapporten om forundersøgelser, kan det være en god ide at hænge dem op i de rum, der renoveres. Så kan ansatte være opmærksomme, når de går i gang med arbejdet.
Billede 9
Billedet viser en forureningsoversigt fra et udbudsmateriale, hvor af forureningsniveauerne af de enkelte bygningsdele fremgår. De med blåt markerede rum indeholder fliseklæb med asbest. Planen kan med fordel anvendes ved instruktion af de ansatte.